Om MOTORRAD

Europas største mc-magasin udkommer på dansk

Det legendariske MOTORRAD kommer nu i dansk udgave, og dermed får danske motorcyklister deres egen lokale udgave af Europas største motorcykelmagasin, der i forvejen er repræsenteret i 14 lande. Den tyske moderudgave udkom for første gang i 1903, og blandt mc-folk har MOTORRAD kultstatus – både for bladets akkuratesse ved tests af motorcykler, beklædning og udstyr og for deres evne til at gøre den nyeste motorcykelteknik let fordøjelig for læseren. Men de sjove og skønne oplevelser ved at køre på to hjul dyrkes også i MOTORRAD, som i Tyskland udkommer hver 14. dag.

MOTORRAD Danmark kommer efter en vellykket lancering i Sverige i 2008 og Finland i 2011. Den danske udgave udkommer seks gange årligt.

Bag lanceringen står Gerry Nordström, som formentlig er Nordens mest erfarne udgiver af motorcykelmagasiner. Den danske redaktion er ligeledes bemandet med folk, som er godt kendt i mc-branchen. Klavs Lyngfeldt er chefredaktør, og redaktionen tæller i øvrigt journalisterne Frans Elsass og Morten Valbjørn samt fotograf Jakob Evers.

– Tyskernes tilgang til motorcykler minder i høj grad om danskernes, så vi har de bedste muligheder for at skabe et lokalt MOTORRAD, som er på bølgelængde med de danske motorcyklister, vurderer chefredaktør Klavs Lyngfeldt, som selvfølgelig topper MOTORRAD’s globale kompetence op med lokale artikler, der er skræddersyet til de danske læsere.

Klik her for at finde en MOTORRAD-forhandler i dit område.

Hvis du ønsker at annoncere i det danske MOTORRAD, kan du kontakte Klavs Lyngfeldt på e-mail annoncer@motorrad.dk eller tlf. 20 10 48 81.

Hvis du ønsker at abonnere, kan vi tilbyde to forskellige intro-løsninger:

For 459 kr. får du 6 numre af MOTORRAD Danmark plus to bonusnumre oveni

For 99 kr. får du 2 numre af MOTORRAD Danmark

Når du abonnerer på det trykte MOTORRAD Danmark, får du samtidig adgang til online-udgaven af bladet. Ikke kun det seneste nummer, men samtlige udgaver

Klik her for bestilling af abonnement