Vi kører Yamaha’s nye R1

imageHelt forrykt god – det er det spontane indtryk af Yamaha’s nye R1 efter første kørepas på den kuperede og udfordrende Eastern Creek-bane i Australien. Og der kommer flere nuancer på efter de følgende pas.

200 hk og en vægt på 199 kg fuldtanket siger i forvejen sport med tyk streg under. Men Yamaha er gået til ekstremer her. R1’eren er ikke større end en R6, motoren er både vildt stærk og venlig i sin karakter, og stel og affjedring giver sammen med øjeblikkets mest kompetente elektronik dig oplevelsen af at sidde på Rossis MotoGP-racer.

Det lyder som en floskel, men faktisk er den nye R1 rent teknisk tættere på M1-raceren end på forgængeren fra 2009, som vi i øvrigt også mødte første gang på Eastern Creek.

Med Yamaha’ens wheelie control, traction control, slide control og de koblede bremser med ABS kan kørere på alle niveauer i langt højere grad få glæde af de knivskarpe køreegenskaber og af den både vildt stærke, men også bredt trækkende og skønt growlende crossplane-motor.

Læs meget mere om den nye R1 – og dens endnu mere avancerede søster R1M – i MOTORRAD Danmark nummer 2, som er på gaden den 1. april.

Annonce

Annonce