20 procent stigning i salget af nye motorcykler

MT09TracerOm det er vejret, det store udvalg, priserne eller den lave rente, ved vi ikke. Men sikkert er det, at danskerne køber nye motorcykler i stor stil her i 2015.

Registreringstallene til og med uge 17 viser en fremgang på næsten 20 procent i forhold til samme periode sidste år. Yamaha er ligesom i 2014 det største mærke, og deres MT-07 er trods en mindre prisstigning fortsat landets mest solgte mc-model. Yamaha er løbet tør for nyheden MT-09 Tracer, som efterspørges stort i denne tid. Bemærk også, at BMW sælger lige så mange eksemplarer af luksustoureren K 1600, som VGA sælger af sparescooteren Classic 125. Tankevækkende, ikke sandt?

Top 5, mærker:
1. Yamaha, 191 stk.
2. Honda, 134 stk.
3. BMW, 103 stk.
4. Harley-Davidson, 65 stk.
5. Suzuki, 64 stk.

Top 10, modeller:
1. Yamaha MT-07, 80 stk.
2. VGA Formula, 33 stk.
3. Keeway RKS, 24 stk.
4. BMW R 1200 GS, 23 stk.
5. Yamaha MT-09 Tracer, 22 stk.
6. H-D FXDB 103, 17 stk.
7. BMW K 1600, 16 stk.
8. VGA Classic, 16 stk.
9. Yamaha MT-09, 15 stk.
10. Honda NC 700, 13 stk.