2021-priser fra Suzuki: 27.000 kroners rabat på Katana

Den danske Suzuki-importør løfter nu sløret for 2021-priserne, og drømmer du om at forkæle dig selv med en Katana, har C. Reinhardt A/S en tidlig julegave til dig.

Hele 27.000 kr. er den genskabte 80’er-klassiker (årgang 2020) nedsat i forhold til 2020-priserne, men også andre modeller er blevet billigere. På en GSX-S 750 (årgang 2019) sparer du 14.000 kr., mens en V-Strom 650 falder 6000 kr., og V-Strom 1050 sættes 5000 kr. ned. 

Eneste prisstigning ses umiddelbart på SV 650 årgang 2020, der stiger 1000 kr. Og vi afventer prisen på SV 650 og V-Strom 650 årgang 2021, som må forventes at stige. 

Som altid er der næste års Suzuki-program attraktive pakkepriser på Yoshimura- og Adventure-Editions – med og uden Plus. 

Her er Suzuki’s komplette 2021-prisliste (priserne markeret med gult er ændret i forhold til 2020):