32.223 tog til motorfest i Herning

 Foto: Lars Møller


Foto: Lars Møller

Køen ved indgangen vidnede i weekenden om den kæmpe interesse, der var for det netop afviklede motormekka i Herning. Motorshow 2016 udgjorde med udstilling af alle motorcykelmærker kombineret med specialbiler, aktiviteter og meget mere en stor del af arrangementet Life on Wheels, der også rummede Dansk Motorsport Award, som foregik i MCH Messecenter Herning torsdag, og Yamaha SuperCross & Freestyle Show, som foregik i Jyske Bank Boxen fredag og lørdag. I alt deltog 32.223 besøgende.

DSCN8533Gæsterne fordelte sig med 19.223 til Motorshow 2016, 11.200 til Yamaha SuperCross & Freestyle Show samt 1800 til Dansk Motorsport Award.

– Det er gået over al forventning. Som arrangører er vi benovede og rigtig stolte over interessen, publikum har vist, siger Lars Green fra ASP Event, som sammen med Tino Thorsøe fra Copenhagen Event Company, står bag virkeliggørelsen af Life on Wheels bestående af de tre arrangementer.

Mens de to i samarbejde har skabt Motorshow 2016, har Tino Thorsøe stået for Dansk Motorsport Award, mens Lars Green har taget sig af Yamaha SuperCross & Freestyle Show. Om deres fælles event, Motorshow 2016, siger Lars Green:

Celf hhn– Alle som har deltaget har fået en på opleveren. Og det har været superinteresserede besøgende, som har deltaget. De besøgende på Motorshow har i stor stil været henne og pille ved maskinerne og prøvet at sidde på sædet. Med andre ord har udstillerne mødt besøgende med købspotentiale, konstaterer Lars Green.

Udstillerne på Motorshow 2016 gav virkelig gas. Publikum kunne opleve flotte stande med fuldt modelprogram og 2016-nyheder fra de fleste mc- og scooter-mærker, kigge på tilbehør og få inspiration til rejser og andre mc-oplevelser. Der var også mulighed for at få en snak med folk fra motorcykelmekanikeruddannelsen på CELF.