Åbent hus hos TMP i JAMO-huset i denne weekend

TMPgggPiaggio-gruppens program, med alt hvad det indebærer af motorcykler fra Aprilia og Moto Guzzi, knallerter fra Derbi, scootere fra Vespa og 3-hjulede APE-køretøjer – samt racere fra Thomas og Michael Møller Pedersens karrierer på banerne, kan lørdag og søndag fra 10 til 16 studeres fra nærmeste hold i JAMO-huset i Glyngøre. Samtidig holdes der stumpemarked og loppemarked m.m.

TMP2gggDer var stort fremmøde med bl.a. Skives borgmester blandt talerne, da TMP’s nye showroom i går blev præsenteret sammen med en reception, der markerede Piaggio-importørens overtagelse af JAMO-huset, som de flyttede til for to år siden og overtog i efteråret 2016. Den imponerende bygning, der ligger smukt med udsigt over fjorden og Mors på den anden side af vandet, rummer 27.000 kvadratmeter, der udover TMP’s aktiviteter huser en række mindre vækstvirksomheder fra lokalområdet.

Ved den officielle åbning deltog også repræsentanter fra Piaggio i Italien, der tydeligt imponeret kunne fortælle, at TMP har formået at gøre Danmark til den næststørste aftager af de 3-hjulede APE-køretøjer udenfor Italien. Kun Tyskland sælger flere.