Alex satte 18. tid og lavede buler i Ducati’en

Alex styrt Assen 1Danmarks nybagte Superstock 1000 FIM Cup-kører starter fra 18. position, når årets anden afdeling køres på Assen i Holland søndag eftermiddag. I anden fri træning var Alex Schacht fremme på en 12. plads, så med lidt held er der point i sigte.

EAB-teamet har arbejdet flittigt med opsætningen af Alex’ Ducati Panigale R på Assen, og Öhlins-folkene har bl.a. gjort affjedringen blødere for og hårdere bag. Op til tidtagningen begyndte det at smådryppe på den hollandske bane, og Alex er ikke vild med den slags blandede vejr – han foretrækker at køre i tørvejr eller på hel våd bane. Og desværre styrtede unge Schacht 10 omgange inde i tidtagningen, da han var på vej til en 1.39-tid, som ville give en startplads som nummer 14.

Alex er o.k., men lidt forslået, og trods styrtet er der positiv stemning i EAB-teamet. Alex har tangeret teamkollega Fabio Masseis hurtigste tid på Honda CBR 1000 RR fra 2013, og han er kun lige begyndt at lære køreteknikken i den hurtige 1000-klasse.

Superstock 1000 køres efter søndagens andet Superbike-løb. Vær dog opmærksom på, at løbet med Alex vises dog forskudt og som sammendrag på Eurosport 2, hvor det planlagte sendetidspunkt hedder 23.30 til 24.00. Første Superbike-løb går i luften kl. 10.25.

Annonce

Annonce