Alex scorede point på Assen

Alex AssenMed en respektabel 12.-plads satte Alex Schacht 4 nye point ind på kontoen efter et udfordrende Superstock 1000-løb på en regnvåd Assen-bane i Holland. EAB Racing Team kalder ligefrem Alex’ præstation et mirakel, efter at danskeren styrtede i lørdagens tidtagning, hvor han kvalificerede sig til 18. startposition.

– Jeg havde ikke kørt Ducati’en i regn før, så det tog lidt tid at finde en god rytme. Samtidig var det svært at se noget på grund af det kraftige vandsprøjt fra kørerne foran på de første omgange. Min start er altid langsommere i regn end på tør bane, hvor jeg kører stærkt fra første minut. Mine omgangstider var dog fine senere i løbet, men det kostede tid, da jeg måtte undvige en kører, der styrtede foran mig. Med en bedre startposition havde et top 10-resultat været muligt i dag, men jeg er glad for at jeg kunne køre trods styrtet om lørdagen og glad for, at vi fik point med hjem, sagde Alex Schacht efter løbet.

Resultat: 1. Valk (Kawasaki); 2. Jezek (Ducati) 6.219; 3. Lussiana (Kawasaki) 7.074; 4. Savadori (Kawasaki) 7.782; 5. Mercado (Ducati) 10.894; 6. McFadden (Kawasaki) 10.967; 7. Lanusse (Kawasaki) 11.248; 8. Massei (Ducati) 39.049; 9. Nemeth (Kawasaki) 39.445; 10. Walraven (Suzuki) 45.521; 11. Day (Honda) 53.303; 12. Schacht (Ducati) 1’00.509; 13. Pagaud (Kawasaki) 1’08.401; 14. D’Annunzio (BMW) 1’12.689; 15. Ayer (Kawasaki) 1’13.076; etc.

Stilling efter 2 af 7 afdelinger: 1. Mercado 36; 2. Savadori 33; 3. Valk 32; 4. Lussiana 26; 5. Jezek 20; 6. McFadden 18; 7. Smith 16; 8. Lanusse 15; 9. Bergman 13; 10. D’Annunzio 13; 11. Day 10; 12. Grotzkyj G. 9; 13. Massei 8; 14. Nemeth 7; 15. Walraven 6; 16. Pagaud 6; 17. Schacht 5; 18. Castellarin 4; 19. Suchet 2; 20. Ayer 1. Producenter: 1. Kawasaki 45; 2. Ducati 45; 3. Honda 21; 4. BMW 13; 5. Suzuki

Annonce

Annonce