Bimota ude af Superbike-VM

web_1Team Alstare Bimota er ikke på banen, når Superbike-VM kører fortsætter efter sommerferien på Jerez den 7. september. Det er nemlig ikke lykkedes Bimota at producere de nødvendige 125 eksemplarer af BB3-modellen inden den fastsatte deadline (13. august. 2014). De 125 eksemplarer var nødvendige for at initiere homologeringen, yderligere 125 skulle produceres inden årets afslutning, og 1000 styk skulle være produceret inden udgangen af næste år.

De seneste fem års fald i salget af sportsmotorcykler fik tidligere i år FIM og Dorna til at reducere homologeringskravene til de ovenfor nævnte, og Bimota fik derudover dispensation til at deltage i Superbike-VM, mens man ventede på dokumentation for den første produktion på 125 enheder, dog uden at score point.

Bimota har nu meddelt FIM og Dorna, at de ikke kan leve op til kravene, og Christian Iddon og Ayrton Badovini plus resten af Alstare-teamet er derfor sendt på forlænget sommerferie.