Continental tilbagekalder 170.000 fordæk

Conti recallPå grund af en konstruktionsfejl har Continental besluttet at tilbagekalde omkring 170.000 Conti Attack-fordæk i dimensionen 120/70 ZR17 og 120/70 R17. Tilbagekaldelsen gælder de nedenfor nævnte dæk, som er produceret fra 2007 til 2014, og den skyldes risiko for at slidbanen kan løsne sig fra karkassen, hvilket kan føre til alvorlige ulykker.

Sidder der et sådant fordæk på din motorcykel, skal det skiftes. De berørte dæk ombyttes uden beregning, kontakt blot den danske Continantal-importør DVIOnline på tlf. 98 55 19 55, så anviser de en lokal forhandler.

Dæk med følgende dot-koder skal ombyttes:
120/70ZR17 M/C (58W) Conti Sport Attack DOT-serienr. CP8B B5MV 1008 til 2614
120/70ZR17 M/C (58W) Conti Sport Attack 2 DOT-serienr. CP8B B5M4 4811 til 2614
120/70R17 M/C 58H ContiAttack sm DOT-serienr. CP8B BXM9 1011 til 2614
120/70ZR17 M/C 58W ContiRaceAttack Comp. Soft DOT-serienr. CP8B B5M1 1907 til 2614
120/70ZR17 M/C 58W ContiRaceAttack Comp. Medium Dot- serienr. CP8B B5M1 2307 til 2614
120/70ZR17 M/C (58W) ContiRaceAttack Comp.Endurance DOT-serienr. CP8B 918B 3011 til 2614
120/70ZR17 M/C (58) ContiRoadAttack 2 gt W DOT-serienr. CP8B 91E9 2513 til 2614