Demokørsel og trackday med TMP den 6. maj

Tuono V4 1100 FactoryTMP inviterer til en attraktiv kombination af trackday og demokørsel på Padborg Park fredag den 6. maj. Trackday-delen afvikles i de fire grupper gul, blå, rød og sort med instruktører på banen i blå og gul gruppe. Dagen startes med et kort “Racing Seminar”, som afholdes af Toru Bové, hvorefter kørsel på banen starter.

Vagn Jensen Motorcykler og Fa Moto-Sport vil stå for demokørsel på gaden hele dagen. I middagspausen fra 11.30 til 12.30 vil der være mulighed for at prøve demomodellerne (Aprilia RSV4 RR, Aprilia Tuono V4 1100, Aprilia Shiver 750, Moto Guzzi V7 II Stone, Moto Guzzi V9 Bobber og Moto Guzzi California 1400) på banen med instruktør. Der vil yderligere være mulighed for at prøvekøre udvalgte Shark-hjelme, og der vil sidst på dagen blive trukket lod blandt deltagere om en ny valgfri Shark-hjelm.

I instruktørstaben i blå og gul gruppe findes racingprofilerne Lotte Hoffmann Uhre og Ole Sørensen. Lotte deltager i år i det nordeuropæiske Moto3-mesterskab og i dansk Moto3, hvor hun senest lavede en flot opkørsel fra sidste startplads til en sølvpokal. Ole har mange års erfaring som superbike-kører. Han bruger meget tid på at forsøge en masse forskellige opsætninger og teknikker på raceren, hvilket har givet et stort forråd som han kan lære fra sig. Han deltager også i 2016 i Superbike DM.

Ved arrangementet vil der også være en Racing School med Toru Bové. Del 1 starter klokken 07.00, og del 2 går i gang klokken 11.35. Begge varer cirka 45 minutter, og der er fri entré. Toru Bové har en lang historie i japansk og australsk roadracing – både som kører, og som “chassis & suspension”-tekniker. I 2016 arbejder han som mentor og teknisk ansvarlig for Michael Møller Pedersen i “FIM CEV European Superbike Championship”.

Tilmelding til trackday sker på http://tmp.dk/da/products/book-your-demo-ride

Tilmelding til demo kørsel sker via mail til Lars fra Vagn Jensen Motorcykler på
lars@vagn-jensen.dk eller tlf. 86 22 38 86.

Forespørgsel på hjelme og størrelser kan ske via mail til Christoffer fra Fa Moto-Sport på
Salg@famoto-sport.dk eller på tlf. 38 89 03 12.

Mere info kan findes på http://tmp.dk/da/products/book-your-demo-ride

Annonce

Annonce