Den Skaldede Kok i Harley-stafet gennem 32 lande

HD TourFra 5. maj til 6. september 2014 er Harley-Davidson på en verdensomspændende tur – Discover More 2014 Tour.
Én Harley-Davidson Street Glide kører mere end 20.000 kilometer gennem Europa, Mellemøsten og det nordlige Afrika og besøger undervejs 32 lande. Og i hvert nyt land tager en ny kører over. Rejsen startede i Jordan og ender i Østrig til ”European Bike Week” den 6. september 2014.

Turen rammer Danmark i dagene 28.-30. juli 2014, hvor Carsten Olsen – bedre kendt som ”Den Skaldede Kok” overtager motorcyklen for at køre gennem Danmark og vise Harley-fans verden over det danske land fra sin bedste og smukkeste side.

Den Skaldede Kok bliver den danske ‘Hero Rider’ under Discover More turen, og bliver en del af det samlede Harley-Davidson worldwide ‘Discover More’-team. Den Skaldede Kok, der af danskerne både er kendt for sin madlavning og musik, har kørt Harley-Davidson siden 1999.

Den danske tur starter i Vestjylland, går over Fyn og slutter på Sjælland:

Program for Discover More i Danmark
28. juli Esbjerg-Aarhus
29. juli: Aarhus-Odense
30. juli: Odense-København-Helsingør

Turen gør stop i Esbjerg, Aarhus, Odense, København og Helsingør, hvor der vil være små events for publikum.

Se mere på turens officielle hjemmeside