Dobbeltsejr og VM-titel til Guintoli og Aprilia i Qatar

Guintoli title winSylvain Guintoli vandt søndag kampen om Superbike-VM 2014 over den regerende mester Tom Sykes, da årets 12. og sidste afdeling blev kørt på Losail-banen. Kawasaki-køreren var ellers rejst til Qatar med et forholdsvis solidt forspring på 12 point, så to 2.-pladser ville række til at genvinde titlen, selv om Guintoli skulle vinde begge løb. Det gjorde Aprilia’s franske fabrikskører, men trods en bedre startposition som nummer tre (Guintoli startede en række længere tilbage fra femte position) rakte Sykes’ tempo blot til to 3.-pladser.

I løb 1 førte Sykes’ teamkollega Loris Baz, indtil Guintoli trak forbi. Og trods en pittavlebesked før næstsidste omgang om at rykke en plads bagud forblev Baz på sin 2.-plads hele vejen til målstregen. Løb 2 startede således med Sykes’ pointforspring reduceret til 3, og han måtte gennem et par hårde dueller – først med Ducati’s Davide Giugliano og en brutalt kørende Marco Melandri, og derefter med Honda’s Jonathan Rea, der fik kørt Sykes mør på løbets sidste omgange – før den normalt så bredt smilende brite måtte erkende, at slaget om VM-titlen var tabt.

Søndagens triumf var Guintolis første dobbeltsejr i Superbike-klassen og hans første VM-titel, mens det er tredje gang, at en Aprilia-kører har vundet Superbike-VM. Max Biaggi blev verdensmester på en RSV4 Factory i 2010 og 2012.

David Salom sikrede sig VM-titlen i EVO-klassen allerede efter løb 1, hvor han blev nummer 13 efter ærkerivalen Nicolo Canepa.

Resultat løb 1: 1. Guintoli (Aprilia); 2. Baz (Kawasaki) 2.650; 3. Sykes (Kawasaki) 3.955; 4. Rea (Honda) 4.805; 5. Giugliano (Ducati) 7.861; 6. Elias (Aprilia) 8.192; 7. Davies (Ducati) 8.991; 8. Melandri (Aprilia) 10.512; 9. Laverty (Suzuki) 15.978; 10. Lowes (Suzuki) 21.456; 11. Haslam (Honda) 25.977; 12. Canepa (Ducati) 29.085; 13. Salom (Kawasaki) 29.096; 14. Barrier (BMW) 39.270; 15. Staring (Kawasaki) 43.360; 16. Guarnoni (Kawasaki) 46.206; 17. May (EBR) 1’16.323; 18. Toth (BMW) 1 omgang; udgået Andreozzi (Kawasaki); Rizmayer (BMW); Cudlin (Kawasaki); Yates (EBR); Corti (MV Agusta).

Resultat L2 QatarEndelig VM-stilling efter 12 af 12 afdelinger: 1. Guintoli 416; 2. Sykes 410; 3. Rea 334; 4. Melandri 333; 5. Baz 311; 6. Davies 215; 7. Haslam 187; 8. Giugliano 181; 9. Elias 171; 10. Laverty 161; 11. Lowes 139; 12. Salom 103; 13. Canepa 73; 14. Guarnoni 45; 15. Barrier 40; 16. Camier 37; 17. Corti 27; 18. Morais 24; 19. Andreozzi 22; 20. Foret 20; 21. Lanzi 19; 22. Staring 18; 23. Neukirchner 17; 24. Scassa 16; 25. Rizmayer 7; 26. Allerton 6; 27. Bos 5; 28. Toth 5; 29. Goi 5; 30. Russo 5; 31. Pegram 2; 32. Fabrizio 2; 33. Lanusse 1. Producenter: 1. Aprilia 468; 2. Kawasaki 431; 3. Honda 350; 4. Ducati 291; 5. Suzuki 234; 6. BMW 81; 7. MV Agusta 34; 8. EBR 2.