Ducati starter produktionen af Superleggera V4

Det første af de blot 500 eksemplarer af Ducati’s ultra-eksklusive Superleggera V4 er nu skruet sammen på fabrikken i Borgo Panigale, og om få dage vil den heldige ejer af nummer 1/500 opleve en ceremoniel modtagelse med Ducati-boss Claudio Domenicali i spidsen, når han afhenter sin nye motorcykel ab fabrik. 

Der er således kommet gang i produktionen af italienernes topmodel, der som den eneste gadegodkendte motorcykel har stel, monoarm, hjul, sædeskal og kåbe i kulfiber. V4-motoren på 998 kubik yder 224 hk (234 med fuld racerudstødning), og de mange kræfter sendes på klassisk Ducati-maner om til carbon-baghjulet via en tørkobling. Den ødsle brug af kulfiber gør Superleggera 6,8 kg lettere end en Panigale V4 årgang 2020.

Som en ekstra oplevelse kan de heldige ejere købe en såkaldt “Superbike Experience”, hvor de får mulighed for at prøve en Panigale V4 R VM-racer på Mugelo-banen i 2021. Blandt de priviligerede 500 kan 30 Superleggera V4-kunder steppe op til en “MotoGP Experience” – en premium-event, hvor de får nogle omgange på en vaskeægte MotoGP-racer. 

Med dansk nummerplade koster Ducati Superleggera V4 1.924.490 kr.   

Annonce

Annonce