Dunlop SportSmart i anden potens

SportSmart2Fik du, hvad du ønskede dig i julegave? Hvis ikke, så kunne et par friske sutter måske være en trøst. Dunlop lancerer nu allround-dækket SportSmart² – og uanset om du kører streetbike, sportstourer eller R-model (og af og til snupper dig en trackday), så lover Dunlop, at det nye dæk leverer varen i form af fremragende greb på våd og tør asfalt, hurtigere styre-respons, høj stabilitet og god komfort.

Rent teknisk er det nuværende SportSmart tilført en række opdateringer og finesser bl.a. fra Dunlop’s hardcore-sportsdæk D212 GP Pro. I modsætning til forgængeren er fordækket i SportSmart²-serien dog af monocompound-typen med blødt gummi i hele slidbanen, mens bagdækket stadig har hårdere og mere slidtstærkt gummi på midten. Den opdaterede teknologi har gjort fordækket 7 procent lettere og bagdækket 8 procent lettere.

Nærmeste forhandler kan findes på http://www.dunlop.eu/dunlop_euen/mc/dealer_locator/

Annonce

Annonce