EBR præsenterer 1190 SX Superfighter

EBR 1190SX_white_rightsideErik Buell opfandt nærmest streetfighter-stilen med sin S1 Lightning tilbage i 1995, og derfor virker det helt naturligt, at EBR nu præsenterer en gadefræser-udgave af superbike-modellen EBR 1190 RX, som blev lanceret tidligere i år.

Kørestillingen er selvfølgelig opret, styret bredt og plastindpakningen minimalistisk, men teknikken er hentet direkte fra RX-modellen uden den drosling, som streetfightere oftest udsættes for. V2-motoren på 1191 kubik yder altså sine fulde 185 hk ved 10.600 o/m, og drejningsmomentet topper med 137,8 Nm ved 8200 o/m.

EBR 1190SX White Front 3-4 LeftI sædvanlig Erik Buell-stil har den nye Superfighter benzintanken integreret i alurammen med superstejl kronrørsvinkel (67,6°), kort akselafstand (1409 mm) og stor perimeter-bremseskive (386 mm) på forhjulet.

Kontakt Vagn Jensen Motorcykler i Horsens på tlf. 86 22 38 86 for yderligere info om pris og leveringstider.

Annonce

Annonce