Fire års garanti på Ducati Multistrada

Hvis producenten tror på sit eget produkt, så gør kunderne det formentlig også. Og Ducati tror så meget på Multistrada, at de nu udvider garantien til fire år. Det var tilbage i 2003, at Ducati’s første Multistrada rullede ud af fabrikken i Borgo Panigale-fabrikken.

Indtil nu er der produceret over 100.000 eksemplarer af motorcyklen, der er skabt til kørsel på alle mulige og umulige veje. Og med afsæt i stadig mere omfattende tests, forbedrede produktionsprocesser og stadig mere avanceret simulering inden produktionsstart lancerer Ducati derfor konceptet 4Ever Multistrada, der er en 4-års garanti med ubegrænset kilometertal til alle Multistrada-modeller i 2020-programmet.

Annonce

Annonce