Første skud af Kawasaki’s nye ZX-10R

NINJA_ZX-10R_TEASER_hi_res_2Kom nærmere, lyder det lokkende på dette dugfriske teaser-foto af Kawasaki’s næste generation af ZX-10R. Det vil vi rigtig gerne. Og vi regner også med at være til stede, når nyheden vises for pressen i Barcelona i næste måned.

Bl.a. takket være en nærmest flyvende Jonathan Rea, der lige om lidt sikrer sig VM-titlen i Superbike, ligner Kawasaki’en ikke en motorcykel, der trænger til de helt store fornyelser. Men det bliver åbenbart heller ikke tilfældet.

– Vi er ikke begyndt med en blankt stykke papir, for vi har jo et solidt grundlag i den nuværende ZX-10R, siger Project Leader for KHI, Yoshimoto Matsuda.

I stedet bliver der tale om en grundig opdatering af stel, affjedring, bremser – og ikke mindst elektroniske hjælpesystemer. I jagten på de bedst mulige præstationer har motoren dog også fået en grundig opdatering, og Yoshimoto-san fortæller ikke overraskende, at han er stolt af resultatet.