God weekend: Fårup Sommerland, roadracing på Ring Djursland og Superbike / Supersport / Superstock på Eurosport

Faarup gratis 2De største glæder er gratis, sagde en klog kvinde engang, og lørdag den 10. maj kommer motorcyklister gratis ind på Fårup Sommerland.

Helt så billigt slipper du ikke, hvis du vil se roadracing på Ring Djursland, hvor alle klasser er til start. Der køres både lørdag og søndag – se hele programmet her.

Søndag sender Eurosport Superbike m.m. fra Imola. Superbike-VM løb 1 vises på Eurosport kl. 10.30, Supersport på Eurosport 2 kl. 11.30 og Superbike løb 2 på Eurosport 2 kl. 13.00. Superstock 1000, hvor danske Alex Schacht stiller op, vises på Eurosport 2 kl. 18.00. Se udsendelsesplanerne her.