God weekend: Roadracing på Padborg Park, åbent hus hos Rydberg MC og Xpedit Cph plus MotoGP på Jerez

Padborg OpenDet tegner til at blive en forrygende motorcykel-weekend. Lørdag er der åbent hus hos Rydberg MC (Honda og Kawasaki) i Aidt og hos Xpedit Cph (BMW og Kawasaki) i Farum. Københavns MC Dag holdes også lørdag, og her er der fælles åbent hus hos FA Moto Sport/Suzuki Center Brønshøj (Suzuki) i Brønshøj, Stevens MC Shop (Triumph og Kawasaki) i Kastrup og hos Aagesen Motorcykler (Honda og KTM) i Rødovre. Besøger du alle disse tre forhandlere lørdag, kan du deltage i lodtrækningen om en Kymco K-Pipe 125.

Er du motorsportsinteresseret, bør du måske vende næsen og forhjulet mod Padborg Park, hvor sæsonen åbnes med OK Mobil 1 Padborg Open. Her køres der roadracing i Classic I, II og alle øvrige RR-klasser. Se programmet her. Og så må vi ikke glemme weekendens MotoGP på Jerez i Spanien.

Rigtig god weekend