H-D Athen vinder Battle of the Kings 2016

H-D_Athen_GrækenlandHarley-Davidson Athen er blevet kåret som “Custom King 2016” i Harley-Davidson’s Battle of the Kings konkurrence. Vindermotorcyklen, der er bygget af Paschalis Tsalamagkas og Yannis Kourougiaouris, blev af et ekspertpanel valgt blandt 12 finalister som den bedste ombygning af en 2016-Sportster Iron 883.

BOTK_logoTeamet fra H-D Athen har bygget en caféracer, som er inspireret af ”Nyx”, nattens gudinde, der havde en tilværelse af magt og skønhed. Bagfra ligner motorcyklen en slange og forfra en panter, der begge jo er nogle af nattens mest markante væsener. Den dybe sorte glans med små antydninger af sølvflager minder om en stjerneklar nattehimmel.

–Iron har i sig selv en meget iøjnefaldende tank og perfekte proportioner. Vi sænkede tanken mod motoren og brugte et 21’’-forhjul for at justere bunden af tanken med bunden af sædet, og stadig bevare de grundlæggende linier. Den bageste del af motorcyklen og kåben har samme formsprog som tanken. Denne gentagelse øger motorcyklens elegance og stil, fortæller Yannis Kourougiaouris fra Harley-Davidson Athen.

211 forhandlere fra Europa, Mellemøsten og Afrika konkurrerede om titlen som den bedste custombygger. Konkurrencen var i to etaper, hvor den første var en afstemning online om at blive mester i sit område. 65.000 stemmer blev afgivet, og 12 finalister gik videre til finalen ved ”Wheels & Waves”-customfestivalen, der afholdes i Biarritz i Frankrig i disse dage. Nu er vinderen altså kåret af et ekspertpanel, som i år bestod af: Gary Inman, Sideburn Magazine; Thor Drake, See See Motorcycles; Fabrice Roux, Moto Heroes Magazine; David Borras, El Solitario; Jerome Alle, Southsiders Motorcycle Club og Michael Spaeth, Consumer Segment Lead Outreach fra Harley-Davidson Motor Company.

Se en video om H-D Athen’s ombygning herunder:

Annonce

Annonce