Harley-Davidson Discover More 2016: To personer kan vinde to ugers drømmetur – hvor som helst i verden

DM 1 JI_0039BEN-4Harley-Davidson er på udkig efter et par motorcykelvenner, som er klar til at sætte sig på to Touring-Harley’er og tage ud på en drømmetur hvor som helst i verden. Oveni den store oplevelse får vinderteamet også 5000 euro, som de kan bruge til at gøre drømmen til virkelighed.

DM 2 SC01679BENDet lyder for godt til at være sandt, men den er god nok. Det hele starter med en almindelig prøvetur. For at være med i Harley-Davidson’s 2016 Discover More konkurrence skal man tage en prøvetur på en Touring-motorcykel hos en af Harley-Davidson forhandlerne i Valby, Aarhus eller Rødding. En hurtig prøvetur her kan blive vekslet til en 2-ugers drømmetur i Spanien, USA, Argentina eller hvor som helst, man ønsker.

– Sidste års Discover More-vinder, Luis Castilla, har inspireret så mange kørere til at komme ud på landevejene og opleve de magiske touringøjeblikke på en Harley, fortæller marketingdirektør Mike Johnstone fra Harley-Davidson EMEA.

– Discover More skal give folk muligheden for at køre en Harley-Davidson på nogle af de mest fantastiske ture rundt om i verden. I år har vi valgt, at kørerne laver deres helt egen tur, og vi er spændte på at se, hvor de vælger at tage hen, og hvilke ruter de planlægger.

Konkurrencen starter i dag fredag den 27. maj og slutter 31. juli.

Discover More 2015 havde Luis Castilla som den absolutte hovedperson. Luis blev udvalgt blandt mere end 10.000 ansøgere fra 27 lande og var på en 2-måneders tur rundt i Europa på en Harley-Davidson Street Glide Special. Han oplevede nogle af de mest spektakulære veje og mødte en masse nye mennesker og kulturer på sin rejse.

Se et klip fra hans tur i Alperne nedenfor

Besøg Discover More 2016-hjemmesiden for at få mere information om konkurrencen:
www.h-d.com/discovermore