Harley-Davidson Kristiansand er nordisk vinder i Battle of the Kings 2018


Efter optælling af stemmer og vurdering fra dommerjury blev det Harley-Davidson Kristiansand, som samlet set fik den bedste score blandt de nordiske deltagere i Battle of the Kings 2018. Cap’s Harley-Davidson Copenhagen blev nr. 3, og det var virkelig de små marginaler, der afgjorde det i toppen. Cap’s Harley-Davidson Aarhus lå stærkt til i afstemningen, man blev ikke rated så højt af juryen og landede midt i det stærke felt. 

I januar og februar kunne man stemme på sin favorit blandt de nordiske Battle of the Kings-motorcykler. De 16 nordiske deltagere fik næsten 7000 stemmer. Efter afstemningen skulle de 16 custommotorcykler bedømmes af de to uafhængige custom motorcykelbyggere
Nicholas Bech fra danske Wrenchmonkees og Winston Yeh fra Rough Crafts i Taiwan.
Resultaterne fra afstemning og jury viste, at Harley-Davidson Kristiansand og deres
“Freedom Machine” havde den højeste samlede score og kan nu kalde sig nordisk Custom
King. Harley-Davidson Oulu fra Finland blev nummer to og Cap’s Harley-Davidson
Copenhagen nummer tre – og det var meget tæt blandt de tre i toppen.

– Dette her er en gennemført flot og moderne version af en klassisk chopper. Med et moderne look og nyt udstyr som f.eks. 2 i 1-udstødningen i rustfri stål med enkelte messingdetaljer. Det lave hardtail-look understøtter chopper-attituden, siger Nicholas Bech fra juryen om vindercyklen.