Helt ny Harley-Davidson Fat Boy til små og store drenge

Motorcykelinteresserede i alle aldre kan skyde genvej til en 2-hjulet amerikaner, når LEGO Group lancerer deres helt nye LEGO Creator Expert-model – en Harley-Davidson Fat Boy, der vil cruise ud i LEGO-butikker verden over den 1. august 2019. 

LEGO’s detaljerede fortolkning af den ikoniske Milwaukee-motorcykel er udviklet i samarbejde med Harley-Davidson, og den indfanger stilen og skønheden i den virkelige maskine med finish, lakeringer og designelementer, der er udformet som en tro kopi af den originale Harley-Davidson Fat Boy. Modellen er opbygget af 1023 dele og fremstår komplet med solide disc-hjul, dråbeformet tank, integreret speedometer og dobbelt udstødning.