Her er Alex’ nye racer

EAB DucatiSom tidligere skrevet her på siden skifter Ten Kate Junior Team mærke fra Honda til Ducati og klasse fra FIM Superstock 600 til FIM Superstock 1000. Men teamet skifter samtidig navn til EAB Racing Team efter deres svenske hovedsponsor. Som teamkollega på 1199 Panigale R’en får Alex Schacht italieneren Fabio Massei, og selv om fokus er på FIM’s Superstock 1000 Cup, forventer teamet også at stille op i udvalgte italienske løb.

Teamet begynder testarbejdet til marts, og sæsonens første løb køres på Aragon-banen i Spanien den 14. april.