Hold godt fast: Her kommer gade-flattrack’eren Indian FTR 1200

Inspiret af FTR-raceren, som to år i træk har pulveriseret det amerikanske flattrack-mesterskab med Jared Mees ved det brede styr, lancerer Indian nu gademodellen FTR1200.

Nyheden er netop blevet afsløret på The New Yorker i Køln forud for Intermot-udstillingen, og vi skal hilse og sige, at FTT 1200 ikke står tilbage for sit racer-ophav, hvad stil og attitude angår. Motoren er en 1200 kubik V2, som yder 120 hk, affjedringen er ifølge Indian knivskarp, og der er bidske radialcalipere på forhjulets to store skiver.

Den danske pris kendes endnu ikke, men med lidt held lander den på den rigtige side af 250.000 kr.