Honda CRF 1100 L Africa Twin, CBR 650 R og CB 650 R årgang 2021

2021 HONDA CBR650R

Til 2021 har Honda allerede meldt ud om Euro5-opdateringer og nye farver på CB 500 F, CB 500 X og CBR 500 R, samtidig med at de introducerer en ny CB 125 F. Og nu kommer japanerne med tre yderligere fornyelser til næste års modelprogram.

2021 HONDA AFRICA TWIN

CRF 1100 L Africa Twin vil nu være tilgængelig i den klassiske Pearl Glare White Tricolor-farvekombination, der flugter med originalen – XRV 650 Africa Twin, der blev lanceret i 1988 i forbindelse med Honda’s fire sejre (1986 til 1989) i Paris-Dakar med NXR 750-fabriksraceren. Den var den grundlæggende inspirationskilde til den serieproducerede Africa Twin.

Tricolor-looket fås i øjeblikket kun på Adventure Sports-versionen af ​​Africa Twin. Da en stor del af kunderne vælger denne mulighed før Matt Ballistic Black Metallic, vil dette ikoniske farveskema fremover suppelere Grand Prix Red og Matt Ballistic Black Metallic-farverne på Africa Twin.

2021 HONDA CB650R


I 2019 blev CRF 1100 L Africa Twin den første Honda-motorcykel, der opfyldte Euro5-emissionsstandarderne. Nu kommer en stribe yderligere nyheder modeller med Euro5-godkendelse, når 2021-udgaverne af CB 650 R og CBR 650 R får ændret ECU, nye knastprofiler og ditto udstødning. 

Både CB 650 R og CBR 650 R har desuden fået Showa’s Big Piston Seperate Function (SFF-BP) upside down-gaffel med 41 mm ben, som skal give forbedret feedback, øget stødabsorbering og kontrol for at forbedre komfort, brugervenlighed og funktionalitet.

Derudover giver et nyt styr en lidt mere foroverbøjet kørestilling, LCD-instrumenteringen bliver lettere at aflæse, og der kommer et USB type C-ladestik under sædet. De designmæssige opdateringer begrænser sig til nye sidedæksler og ændret bagskærm.