Intermot 2020 aflyses

Efter grundige overvejelser og talrige møder med bl.a. den primære partner, den tyske motorcykelindustriforening (IVM), har Koelnmesse GmbH besluttet at aflyse Intermot 2020 – den internationale motorcykeludstilling, som skulle have fundet sted i messehallerne i Køln i dagene 6. til 11. oktober. Et digitalt alternativ til udstillingen er under forberedelse og vil løbe af stablen ved årets udgang.

Årsagen til aflysningen er den verdensomspændende covid-19 situation. I modsætning til mere B2B-orienterede messer trækker Intermot titusinder af private besøgende på alle messedage. Og på nuværende tidspunkt kan de tyske myndigheders krav til social afstand ikke opfyldes, hvis mc-branchens forventninger og behov samtidig skal imødeses.

Annonce

Annonce