Kevin Benavides sejrer i Dakar Rally for Honda, der vinder for andet år i træk

Efter fredagens afsluttende etape i Dakar Rally 2021 kunne Honda-køreren Kevin Benavides indtage podiet som samlet vinder efter 13 dages opslidende ørkenrace. Teamkollegaen Ricky Brabec vandt den afsluttende etape foran Benavides og snuppede den samlede 2.-plads, mens KTM-chaufføren Matthias Walkner blev samlet nummer tre.

Det var en intens og spændende 202 kilometer lang specialetape, der sluttede ved Rødehavets bred. Benavides sejr er den første for den argentinske Monster Energy Honda Team-kører og et historisk resultat for Honda, der vandt den samlede sejr for andet år i træk.

Sidste gang Honda erobrede en 1-2 sejr i Dakar var tilbage i 1987, da Cyril Neveu vandt foran Edi Orioli.

Annonce

Annonce