Konkurrence: Vind to billetter til Motorshow i Herning

Foto: Lars Møller

I dagene 3.-5. februar kan et helt unikt univers for motorsport endnu en gang opleves i Herning, når kræfterne bag Yamaha Supercross og Dansk Motorsport Award sammen skaber Motorshow 2017. De tre arrangementer går under det passende fælles tema ”Life on Wheels” og skaber en unik og anderledes motorsportsoplevelse, hvis lige ikke findes i Danmark.

 

I 2016 markerede Motorshow en ny start for motorcykelmesser i MCH Messecenter Herning, og arrangørerne glæder sig igen i 2017 over opbakning fra MIF (Motorcykel Importør Foreningen). Motorshow præsenterer alle de kendte motorcykelmærker, og motorcyklerne suppleres med motorsport, frække biler, tilbehør og masser af aktiviteter. MOTORRAD Danmark er også på plads, så kom endelig forbi og få en snak.

Det hele foregår i MCH Messecenter Herning i hallerne M, G og C, og vi bortlodder to billetter. Du deltager i konkurrencen ved at give MOTORRAD Danmark’s facebook et like og send en mail med dine svar på de tre følgende spørgsmål til klavs@motorrad.dk:

1. Hvilken motorcykel kommer fra Milwaukee i USA?
2. Hvad hedder MotoGP-verdensmesteren fra 2013, 2014 og 2016?
3. Hvilket mc-mærke har tre stemmegafler i logoet?

Vinderen trækkes onsdag den 1. februar og får direkte besked.

Annonce

Annonce