KTM opdaterer Super Duke GT


Efter et par sæsoner på den snoede asfalt får Super Duke GT en række opdateringer. KTM’s dynamiske sportstourer strammes op med 2 hk ekstra i den store V2-motor, som nu yder 175 hk i en bredere register. Desuden er tovejs quickshifter, varme i styrgummiet og nye håndbeskyttere kommet til.

Men det mest intressante sidder midt i synsfeltet, når man sætter sig i sædet – det helt nye 6,5″-display. Helt i farver og forberedt for navigation er det en længe ventet nyhed. Med misundelse har GT-ejere i et par år kigget langt efter de lækre displays på GT’s orange søskende.

En rigtig kompetent supertourer, som vi glæder os til at trille den første tur på.