Kvindernes mc-stafet WRWR lander i Danmark på torsdag

Woman Riders World Relay er en international organisation, som har det ædle formål at skabe opmærksomhed om kvindelige motorcyklister med en stafet, der bogstaveligt talt bringes verden rundt af kvinder på to hjul. Stafetten startede i Scotland i februar i år og lander i Oman i De Forenede Arabiske Emirater i februar 2020.

På torsdag eftermiddag kommer WRWR til Danmark, når de hollandske og tyske mc-kvinder i Åbenrå overleverer stafetten til de danske WRWR-kvinder, som har ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) ved deres side. Fredag morgen vender WRWR-kolonnen forhjulene mod hovedstaden, hvor stafetten gives videre til de svenske WRWR-deltagere på pladsen foran Christiansborg kl. 18. Mere end 160 danske kvinder har tilmeldt sig stafetten, og det er foreløbig flere end noget andet land i WRWR på trods af, at vi blot er 5,8 millioner indbyggere i Danmark. DF’s Hayabusa-kørende sundhedsordfører Liselott Blixt (MF) er dansk ambassadør for WRWR. Herudover medvirker en række Guardians, som kender ruten, sørger for at få alle med og kører forrest, bagest og i det hele taget sørger for at holde samling på troppen.

Blandt dem er Lis Thorarinsson, som desuden er WRWR-kontaktperson. Lis kører både på gade, offroad og på bane, og vi kender hende desuden som rejseskribent på MOTORRAD. Hvis planerne tillader det, vil Lis køre hollænderne i møde, slutte sig til dem ved deres sidste stop i Tyskland og følges med dem over den danske grænse.

Her er WRWR-kvindernes rute og tidsplan i Danmark, fredag den 3. maj:
· 8.00 afgang fra Stevningshus, Holmvej 9, Åbenrå. Her deler vi kolonnen sig to grupper. Den ene kører ad motorvejen til Esbjerg og får taget billede foran “mennesker ved havet” figurerne, inden de kører mod Q8-tanken i Nørre Åby, Fyn. Den anden tager landevej 170 via Haderslev mod Q8-tanken i Nørre Åby, Fyn. Her samles hele gruppen igen og følges resten af vejen.
· 11.30 køres fra Q8 mod Krengerup Slot, Krengerupvej, Glamsbjerg, Fyn (hvor der tages gruppebillede).
12.30 ankommer kolonnen til Fraugde MC, Klippevej 7, Odense, som har sponsoreret frokost og goodie bags til deltagerne.
14.30 ankommer WRWR til Q8 Korsør (lige på den anden side af Storebæltsbroen).
16.00 Kaffe og kage hos Warriors MC Danmark, Brogade 6, Terslev, Haslev.
18.00 Lander WRWR ved Christiansborg i København, hvor stafetten overleveres til svenskerne. En del af danskerne kører med svenskerne til Hässleholm og overnatter der, inden de enten tager hjem eller følger med endnu en etape i Sverige. For dem, som ikke tager med til Sverige, er der “barhæng” og mulighed for overnatning i Friheden MC i Hvidovre.

Følg de danske WRWR-kvinder på facebook

Læs mere om WRWR her

Annonce

Annonce