Lagersalg hos Italian Bike Store

IBS_1Lørdag den 28. marts er der åbent hus hos Italian Bike Store i Vanløse. Og man behøver ikke være italiener-freak for at finde noget interessant at tage med hjem fra butikken på Ålekistevej 182. Hjelme, tøj, støvler m.m. sælges med rabatter op til 70 procent, og der er også ting, som kan hentes uden beregning. Ved samme lejlighed bliver det muligt at lægge et seriøst bud på Tom Haasums eksotiske Radical-Ducati’er.

De fleste kender Italian Bike Store i Vanløse fra forretningens salg af motorcykler fra Støvlelandet, og der er gennem tiden solgt motorcykler fra Aprilia, Benelli, Bimota, Ducati, Moto Guzzi, og scootere fra Piaggio og Vespa fra butikken på Ålekistevej 182. Fremover har Tom og Ketty Haasum dog valgt at koncentrere sig om de stadig flere opgaver på værkstedet. Gennem de seneste år har Tom opbygget en masse viden omkring mapping og generel optimering på rullefelt, og disse erfaringer ønsker han at bygge videre på.

Se mere på www.italianbikestore.dk

Annonce

Annonce