Lorenzo og Marquez i samme team


Rygter har floreret om Jorge Lorenzos fremtid i MotoGP siden spanierens udmelding om, at han stopper hos Ducati ved sæsonens udgang.

De første meldinger handlede om en plads i et Yamaha-satelitteam finansieret af Petronas. Men her til morgen har HRC officielt meddelt, at Jorge Lorenzo i 2019 og 2020 deler garage med Marc Marquez i Honda Repsol Team. Med henholdsvis tre og fire MotoGP-titler bag sig bliver de lidt af et power-par i de kommende sæsoner.

Det bliver i øvrigt ikke første gang, at Lorenzo skal køre Honda. Da han kørte sin første sæson i 250-klassen i 2005, havde raceren en vinge på tanken.

Den ledige plads, som Lorenzo efterlader hos Ducati, overtages af Danilo Petrucci.

Annonce

Annonce