Marquez brækker benet

mgp_2013_10_11_Sepang_MarcMarquez_2437MotoGP-verdensmester brækkede onsdag eftermiddag højre skinneben under dirttrack-træning på en bane udenfor Barcelona. Ikke den bedste sæsonstart med tanke på, at årets første løb i Qatar køres allerede den 23. marts. Men heldigvis for den unge spanier er der tale om et ukompliceret brud på fibula (det bageste skinneben) tæt på anklen, og hverken anklen eller ledbåndene er umiddelbart beskadiget. Derfor skulle det heller ikke være nødvendigt at skære i Honda-køreren, som allerede får elektromagnetisk behandling på benet for at speede helingen op.

Normalt vil det tage omkring seks uger at komme sig efter et sådant brud, men en elitesportsmand som Marquez ventes helet i løbet af tre-fire uger. Han bliver altså formentlig klar til åbningsløbet på Losail-banen, men misser testen på Sepang i næste uge.

Annonce

Annonce