Mere sikker på 2 hjul

Med 5000 flasker vand i traileren er Motorcykel Forhandler Foreningen’s projektkoordinator, Hugo Rasmussen, lige nu på danmarksturne for at fremme opmærksomheden på danske motorcyklisters sikkerhed.

– Vi satser på, at påsken og dagene derefter bliver en lun affære, der vil få mange ud at køre på deres motorcykler. Og når de så kigger ind til deres lokale forhandler, kan denne byde på en forfriskende flaske vand og fortælle om SikkerPå2Hjul, fortæller Hugo Rasmussen.

Sammen med Dansk Kørelærer-Union og Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark har MFF etableret kørekurset SikkerPå2Hjul, der afvikles på 28 køretekniske anlæg over hele landet. Kurset genopfrisker en række grundliggende køretekniske færdigheder, hvilket er gavnligt, hvis du vil have banket rusten af, og hvis du har investeret i en ny motorcykel til denne sæson.

Kurset koster 495 kr. Se mere på www.sikkerpå2hjul.dk.