Michelin Road Classic: Et nyt dæk til youngtimere og moderne klassikere

Michelin lancerer nu dækserien Road Classic med et udpræget retro-design. Dækket er udviklet specielt til klassiske motorcykler og moderne klassikere udstyret med hjul i størrelserne 17, 18 og 19 tommer.

Michelin Road Classic erstatter Pilot Activ og dækket, der kombinerer retro-design med de nyeste materialer og dækteknologier, vil være i handlen fra og med januar 2021.

Med et rotationsbestemt mønster og en forhold mellem dækriller og gummiet på 26 procent hævder Michelin, at Road Classic har en sublim balance i forhold til performance og æstetik. Da midterpartiet og dækskulderne er uden mønster, får dækket optimal kontakt med vejen og forbedret greb på tør vej. På våd vej sikrer ny 100 procent silica-gummiblanding sammen med dækrillernes kanter, som skærer igennem vandet, at Road Classic også har solidt greb i vejen. Alligevel lover Michelin, at man ikke er gået på kompromis med dækkets holdbarhed.

Takket være de nye dækteknologier og designelementer skulle Road Classic præstere endnu bedre end forgængeren. Ikke mindst når det gælder stabilitet, greb på våd og tør vej samt kørekomfort og køreegenskaber.

Michelin Road Classic-serien fås både til slangemontering og som slangeløst og består af fordæk i ni dimensioner og bagdæk i 10 dimensioner.

Se dem alle herunder.

Annonce

Annonce