Motegi-sejr til Lorenzo – endnu et VM til Marquez

mgp_2014_10_12_Motegi_MarcMarquez_7319Marc Marquez blev allerede sidste år historiens yngste verdensmester i roadracingssportens ypperste klasse, og søndag slog den 21-årige spanier Mike Hailwoods rekord fra 1963 som yngste verdensmester, der genvinder titlen året efter.

Marquez’ 2014-titel kommer ikke som nogen overraskelse, spørgsmålet var mere, hvornår den ville komme i hus. Honda-køreren vandt overlegent årets første 10 MotoGP’er i træk, og han har vundet 12 af sæsonens foreløbig 15 løb, men ved de to sidste GP’er på Misano og Aragon har vi set en presset Marquez, der begik fejl og styrtede.

Søndagens MotoGP på Twin Ring Motegi i Japan var måske også det bedste sted at hente VM-titlen. Honda ejer det imponerende baneanlæg, og de havde ikke tidligere formået at kåre en verdensmester med vinge på tanken her. Men Marquez kørte klogt og med fokus på VM-titlen. Han ville ikke risikere endnu et styrt i forsøget på at følge Yamaha’s Jorge Lorenzo, der efter en katastrofal sæsonstart er tilbage i storform. Samtidig måtte Marquez holde momentum oppe, for Valentino Rossi og Dani Pedrosa pressede på bagfra. Og Rossi gjorde i øvrigt, hvad han kunne for at holde VM-festen åben, så Marquez måtte slås for det, før han endelig kom forbi The Doctor og op på 2.-pladsen, da der var kørt 15 af de 24 omgange.

Jorge Lorenzo havde på femte omgang taget føringen fra Rossi, som tog starten foran Andrea Dovizioso, der sensationelt holdt på pole position i Japan. Ducati-køreren kunne dog ikke holde tempoet, og han måtte tage til takke med en 5.-plads.

mgp_2014_10_12_Motegi_MarcMarquez_4448Marquez har siden sin entre i MotoGP slået stort set alle rekorder, så vi bør retfærdigvis nævne, at Lorenzo med sin MotoGP-sejr nummer 54 tangerer Mick Doohans samlede antal 1.-pladser.

Og nu bliver det rigtig spændende: For mens vi alle har kunnet gætte, at Marc Marquez ville blive verdensmester, så er kampen om 2.-pladsen ved at blive en gyser. Før sæsonens 3.-sidste løb, som køres på Philip Island allerede på søndag, ligger Valentino Rossi og Dani Pedrosa side om side på 2.-pladsen, mens Jorge Lorenzo kun er 3 point bagefter. Vi er allerede begyndt at bide negle.

Resultat MotoGP på Twin Ring Motegi
(24 omgange = 115,224 km)
1 / Jorge LORENZO / E / Movistar Yamaha MotoGP / YAMAHA / 42’21.259 / 163.2 /
2 / Marc MARQUEZ / E / Repsol Honda Team / HONDA / 42’22.897 / 163.1 / 1.638
3 / Valentino ROSSI / I / Movistar Yamaha MotoGP / YAMAHA / 42’23.861 / 163.0 / 2.602
4 / Dani PEDROSA / E / Repsol Honda Team / HONDA / 42’24.416 / 163.0 / 3.157
5 / Andrea DOVIZIOSO / I / Ducati Team / DUCATI / 42’35.612 / 162.3 / 14.353
6 / Andrea IANNONE / I / Pramac Racing / DUCATI / 42’37.912 / 162.1 / 16.653
7 / Stefan BRADL / D / LCR Honda MotoGP / HONDA / 42’40.790 / 161.9 / 19.531
8 / Pol ESPARGARO / E / Monster Yamaha Tech 3 / YAMAHA / 42’41.074 / 161.9 / 19.815
9 / Bradley SMITH / GB / Monster Yamaha Tech 3 / YAMAHA / 42’44.834 / 161.7 / 23.575
10 / Alvaro BAUTISTA / E / GO&FUN Honda Gresini / HONDA / 42’56.946 / 160.9 / 35.687
11 / Aleix ESPARGARO / E / NGM Forward Racing / FORWARD YAMAHA / 43’01.927 / 160.6 / 40.668
12 / Katsuyuki NAKASUGA / J / YAMALUBE Racing Team with / YAMAHA / 43’12.286 / 160.0 / 51.027
13 / Hiroshi AOYAMA / J / Drive M7 Aspar / HONDA / 43’12.352 / 160.0 / 51.093
14 / Nicky HAYDEN / USA / Drive M7 Aspar / HONDA / 43’17.051 / 159.7 / 55.792
15 / Hector BARBERA / E / Avintia Racing / DUCATI / 43’20.348 / 159.5 / 59.089
16 / Scott REDDING / GB / GO&FUN Honda Gresini / HONDA / 43’20.767 / 159.4 / 59.508
17 / Alex DE ANGELIS / RSM / NGM Forward Racing / FORWARD YAMAHA / 43’37.806 / 158.4 / 1’16.547
18 / Michael LAVERTY / GB / Paul Bird Motorsport / PBM / 43’49.280 / 157.7 / 1’28.021
19 / Mike DI MEGLIO / F / Avintia Racing / AVINTIA / 43’50.729 / 157.6 / 1’29.470
20 / Broc PARKES / AUS / Paul Bird Motorsport / PBM / 43’54.512 / 157.4 / 1’33.253

Pole Position: Andrea DOVIZIOSO 1’44.502 165.3 km/t
Hurtigste omgang (ny rekord): Jorge LORENZO 1’45.350 164.0 km/t omgang 8
Gammel rekord: Dani PEDROSA 1’45.589 163.6 km/t 2012
Bedste omgang: Andrea DOVIZIOSO 1’44.502 165.3 km/t 2014

VM-stilling efter 15 af 18 afdelinger:
1 MARQUEZ 312 (World Champion 2014), 2 ROSSI 230,
3 PEDROSA 230, 4 LORENZO 227,
5 DOVIZIOSO 153, 6 A ESPARGARO 117, 7 P ESPARGARO 116, 8 IANNONE 102,
9 BRADL 96, 10 SMITH 92, 11 BAUTISTA 79, 12 CRUTCHLOW 63, 13 REDDING 60,
14 AOYAMA 54, 15 HERNANDEZ 39, 16 HAYDEN 38, 17 ABRAHAM 33, 18 EDWARDS 11,
19 PIRRO 11, 20 PETRUCCI 9.

Annonce

Annonce