MotoGP: 1-2 sejr til Ducati udskyder VM-afgørelsen


Først ved finalen på Valencia om to uger ved vi, om Marquez bliver 2017-verdensmester. Honda-køreren startede med et pointforspring på 29 til Andrea Dovizioso i søndagens MotoGP i Malaysia. Og selv om Ducati’s VM-kandidat kun har en matematisk chance for at erobre titlen, så gjorde han, hvad han skulle for at holde håbet i live.

Som så ofte før spillede vejret kørerne et puds på Sepang-banen. På den regnvåde og særdeles glatte asfalt tog Johann Zarco hurtigt føringen foran Marquez, der snart blev overhalet af både Jorge Lorenzo og hans teamkollega, Dovizioso. Zarco måtte også se sig indhentet af Ducati-duoen, og det så længe ud til, at Lorenzo skulle fejre sin første sejr som Ducati-kører. Spanieren prøvede virkelig, men på de afsluttende omgange var Dovizioso en knivspids hurtigere, og heldigvis slap vi for at se åbenlyse teamordrer eksekveret – for naturligvis ønskede de høje herrer fra Ducati Corse ikke, at Lorenzo forhindrede Dovizioso i at komme fra Sepang med flest mulige point.

Det blev til en 1-2 sejr til Ducati med #04 forrest. Zarco fik rystet sig fri af Marquez, der kørte i mål 11 sekunder foran Pedrosa, som ellers startede fra pole position. Danillo Petrucci stod for løbets mest markante opkørsel, da han startede bagest og kørte i mål som nummer seks.

Meget skal gå galt, hvis ikke Marquez skal vinde sin fjerde MotoGP-titel om to uger. Pointforspringet er nu reduceret til 21, så selv om Dovizioso skulle vinde finaleløbet, så kan spanieren sikre sig titlen med blot 5 point – en 11.-plads rækker altså.

Resultat MotoGP på Sepang, Malaysia
1 Andrea Dovizioso Ducati I 44’51.497
2 Jorge Lorenzo Ducati E 00’00.743
3 Johann Zarco Yamaha F 00’09.738
4 Marc Marquez Honda E 00’17.763
5 Daniel Pedrosa Honda E 00’29.144
6 Danilo Petrucci Ducati I 00’30.380
7 Valentino Rossi Yamaha I 00’30.769
8 Jack Miller Honda AUS 00’35.238
9 Maverick Viñales Yamaha E 00’38.053
10 Pol Espargaro KTM E 00’39.847
11 Alvaro Bautista Ducati E 00’42.559
12 Bradley Smith KTM GB 00’44.602
13 Scott Redding Ducati GB 00’48.696
14 Hector Barbera Ducati E 00’50.058
15 Cal Crutchlow Honda GB 00’50.705
16 Michael van der Mark Yamaha NL 00’56.397
17 Andrea Iannone Suzuki I 00’58.391
18 Tito Rabat Honda E 01’25.571
19 Sam Lowes Aprilia GB 11 laps
20 Karel Abraham Ducati CZ 12 laps
21 Loris Baz Ducati F 15 laps
22 Alex Rins Suzuki E 20 laps

VM-stilling efter 17 af 18 afdelinger:
1 Marquez 282, 2 Dovizioso 261, 3 Viñales 226, 4 Rossi 197, 5 Pedrosa 185, 6 Zarco 155, 7 Lorenzo 136, 8 Petrucci 121, 9 Crutchlow 104, 10 Folger 84

Annonce

Annonce