MotoGP: Dovizioso vinder hundeslagsmål med Marquez

Andrea Dovizioso snuppede søndag sæsonens tredje sejr efter en dramatisk kamp med Marc Marquez, der stod på helt til sidste sving. Slaget stod på Red Bull Ring i Spielberg, Østrig, der er MotoGP-sæsonens hurtigste, når vi taler gennemsnitshastighed. Og de fejende højfartskurver passede perfekt til Doviziosos Ducati, der tydeligt havde ekstra power at spille med. Ducati-racernes styrke blev fra start udnyttet af italienerens teamkollega Jorge Lorenzo, der fra tredje startposition var først inde i første sving og trak massivt fra konkurrenterne allerede på første omgang.

Efter 11 omgange i føring blev Lorenzo dog indhenet af Marquez, Dovizioso og Dani Pedrosa. Og de tre sidste omgange blev et nervepirrende drama, hvor Marquez og Dovizioso gang på gang snuppede føringen fra hinanden. Sædvanligvis er Honda-køreren den hårdeste hund i de vilde nærkampe, og det lignede business as usual og endnu en Marquez-sejr in the making, da Honda-køreren gik all in på sidste omgang. Men den ellers så pæne og polerede Ducati-kører forsvarede sig bravt, og da Marquez oversatsede i sidste sving, kørte Dovizioso blot inden om og drag racede som den første til det ternede flag.

Yamaha-kørerne Maverick Vinales og Valentino Rossi var indledningsvis med i kampen, men begge lavede kørefejl, der satte dem for langt tilbage til at kunne blande sig i topstriden.

KTM’s finske testkører Mika Kalio imponerende med en 10.-plads i en gæsteoptræden på den orange racer til stor glæde for det østrigske publikum.

Resultat MotoGP Red Bull Ring:
1 Andrea Dovizioso Ducati I 39’43.323
2 Marc Marquez Honda E 00’00.176
3 Daniel Pedrosa Honda E 00’02.661
4 Jorge Lorenzo Ducati E 00’06.663
5 Johann Zarco Yamaha F 00’07.262
6 Maverick Viñales Yamaha E 00’07.447
7 Valentino Rossi Yamaha I 00’08.995
8 Alvaro Bautista Ducati E 00’14.515
9 Loris Baz Ducati F 00’19.620
10 Mika Kallio KTM FIN 00’19.766
11 Andrea Iannone Suzuki I 00’20.101
12 Scott Redding Ducati GB 00’25.523
13 Aleix Espargaro Aprilia E 00’26.700
14 Karel Abraham Ducati CZ 00’27.321
15 Cal Crutchlow Honda GB 00’28.096
16 Alex Rins Suzuki E 00’32.912
17 Hector Barbera Ducati E 00’34.112
18 Bradley Smith KTM GB 00’36.423
19 Tito Rabat Honda E 00’42.404
20 Sam Lowes Aprilia GB 00’52.492
21 Jack Miller Honda AUS 9 omgange
22 Danilo Petrucci Ducati I 22 omgang
23 Jonas Folger Yamaha D 25 omgange

VM-stilling efter 11 af 18 VM-afdelinger:
1 Marquez 174, 2 Dovizioso 158, 3 Viñales 150, 4 Rossi 141, 5 Pedrosa 139, 6 Zarco 100, 7 Lorenzo 78, 8 Folger 77, 9 Crutchlow 76, 10 Petrucci 75

Annonce

Annonce