MotoGP på Sepang: Dovizioso blev årets niende vinder

dovi-1Andrea Dovizioso startede fra poleposition og satte ikke et hjul forkert på vejen til det ternede flag – og dermed har ni forskellige MotoGP-kørere vundet i 2016. Kraftig regn skabte kaos umiddelbart før starten på søndagens MotoGP på Sepang i Malaysia, som derfor blev kortet ned fra 20 til 19 omgange. Dovizioso holdt dog hovedet koldt, mens konkurrenterne fejlede på stribe.

dovi-2Lorenzo var først inde i sving 1, men inden første omgang var slut, var Yamaha-køreren faldet tilbage på 6.-pladsen. I front lå Rossi og Dovizioso og byttede pladser, indtil Andrea Iannone meldte sin ankomst og blev Rossis nye legekammerat i kampen om føringen. Cal Crutchlow snuppede 4.-pladsen fra Marc Marquez, men styrtede, og samme skæbne ramte kort tid efter Marquez. Iannone kunne heller ikke holde sig på hjulene, og da Rossi udbremsede sig selv på fem omgange fra mål overtog Ducati’en med #04 føringen. Lorenzo måtte nive sig i armen, da han pludselig var frem på 3.-pladsen, og dermed sluttede Dovizioso, Rossi og Lorenzo i samme rækkefølge, som de havde startet i.

Med 2.-pladsen sikrer Rossi sig den samlede 2.-plads i VM-stillingen. Og Dovizioso kunne glæde sig over, at det omsider lykkedes ham at vinde et MotoGP på Ducati’en efter fire års hårdt arbejde. Og ganske vildt: Italieneren blev altså årets niende MotoGP-vinder efter Lorenzo, Rossi, Miller, Marquez, Iannone, Crutchlow, Vinales og Pedrosa.

Annonce

Annonce