MotoGP: Rossi i storform på Jerez

Rossi jerez 16 1Det hører efterhånden til sjældenhederne, at Valentino Rossi fører i både løbets første og sidste sving. Men i weekendens MotoGP på Jerez i Spanien var Yamaha-køreren i sjældent god form. Den 37-årige italiener startede perfekt fra pole position, og han førte an, indtil teamkollega Jorge Lorenzo dykkede indenom i stadionsektionens første højrekurve. Rossi svarede dog straks igen, og siden så The Doctor sig ikke tilbage. Afstanden mellem Rossi og Lorenzo var kortvarigt helt oppe på 4 sekunder, men selv om den regerende verdensmester i løbets sidste tredjedel satte et angreb ind, holdt Rossi hele tiden et par sekunders forspring.

Rossi jerez 16 2Begge Yamaha-kørere kæmpede med hjulspin på langsiden, hvilket betød, at de ikke kunne accelerere med fuld gas op gennem gearene på den 600 meter lange langside. Trods disse problemer kunne Honda’s verdensmester fra 2013 og 2014 dog ikke matche Yamaha’erne på den spanske bane. Efter et par indledende forsøg på at bremse sig forbi Lorenzo sluttede Marquez på 3.-pladsen.

For andet MotoGP i træk måtte Ducati’s Andrea Dovizioso tage hjem uden at se det ternede flag. I Argentina blev han kørt af banen i næstsidste sving af teamkollegaen Iannone, men formåede dog at skubbe raceren over målstregen. I Austin blev han vædret af Honda’s Dani Pedrosa, og denne gang satte en defekt vandpumpe italieneren ud af spillet.

Top 3 i VM-stillingen hedder efter løbet på Jerez: 1. Marquez 82, 2. Lorenzo 65, 3. Rossi 58.

Næste MotoGP køres på Le Mans i Frankrig den 8. maj.

Annonce

Annonce