MotoGP: Rossi-sejr efter drama i sidste sving

Rossi Assen 2015 1Chikanen på Assen har en hel del drama på samvittigheden, og lørdagens MotoGP blev ingen undtagelse. En toptrimmet Valentino Rossi startede perfekt fra pole position, og på de første 20 omgange holdt italieneren sig foran en ellers særdeles ihærdig Marc Marquez. Syv omgange fra mål overtog Honda-køreren dog føringen, men Rossi blev på imponerende vis hængende, og på tredjesidste omgang var “The Doctor” tilbage i front.

Rossi øgede tempoet en smule på de to sidste omgange og trak umiddelbart fra Marquez, men den regerende verdensmester kom flot igen, og da de to for sidste gang bremsede før den berygtede Timmer-chikane, forsøgte Marquez med en feber-sen udbremsning på indersiden og gav dermed Rossi et mindre skub. Italieneren rettede Yamaha’en op, fortsatte genne gruset og kom tilbage på asfalten – og kørte over målstregen 1,2 sekund foran Marquez.

I parc fermé sagde Marquez, at Rossi med vilje havde trukket ind og dermed provokeret til kontakten mellem de to, og at han følte sig som vinder. Men efter at have set episoden på video sammen med løbsledelsen undlod Honda’s racer-chef Livio Suppo at protestere mod resultatet. Der var også efter løbsledelsens opfattelse tale om en såkaldt race incident, og helikopterbilleder viste, at Rossi hele tiden var forrest.

Jorge Lorenzo ankom til den hollandske bane med kun 1 points afstand til sin VM-førende Yamaha-kollega, men mere end en 3.-plads var der ikke i Lorenzo, der ellers har vundet de seneste fire MotoGP’er i træk. Afstanden mellem de to voksede derfor til 10 point.

Resultat, 8. afdeling af MotoGP-VM
1 Valentino Rossi 40’54.037 ITA YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
2 Marc Marquez 1.242 ESP HONDA Repsol Honda Team
3 Jorge Lorenzo 14.576 ESP YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
4 Andrea Iannone 19.109 ITA DUCATI Ducati Team
5 Pol Espargaro 24.268 ESP YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
6 Cal Crutchlow 24.373 GBR HONDA CWM LCR Honda
7 Bradley Smith 24.442 GBR YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
8 Dani Pedrosa 24.656 ESP HONDA Repsol Honda Team
9 Aleix Espargaro 26.725 ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
10 Maverick Vinales 27.238 ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
11 Danilo Petrucci 29.038 ITA DUCATI Pramac Racing
12 Andrea Dovizioso 29.418 ITA DUCATI Ducati Team
13 Scott Redding 46.663 GBR HONDA Estrella Galicia 0,0 Marc VDS
14 Yonny Hernandez 49.305 COL DUCATI Pramac Racing
15 Loris Baz 52.396 FORWARD YAMAHA Forward Racing
16 Nicky Hayden 56.005 USA HONDA Drive M7 Aspar
17 Alvaro Bautista 59.857 ESP APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
18 Mike De Meglio 1’14.513 FRA AVINTIA Avintia Racing
19 Marco Melandri 1 Lap APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
20 Alex de Angelis DNF ART Octo IodaRacing Team
21 Eugene Laverty DNF HONDA Drive M7 Aspar
22 Stefan Bradl DNF GER FORWARD YAMAHA Forward Racing
23 Hector Barbera DNF ESP AVINTIA Avintia Racing
24 Jack Miller DNF AUS HONDA CWM LCR Honda

VM-stilling efter 8 af 18 VM-afdelinger
1 Valentino Rossi 163 pts ITA YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
2 Jorge Lorenzo 153 pts ESP YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
3 Andrea Iannone 107 pts ITA DUCATI Ducati Team
4 Marc Marquez 89 pts ESP HONDA Repsol Honda Team
5 Andrea Dovizioso 87 pts ITA DUCATI Ducati Team
6 Bradley Smith 77 pts GBR YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
7 Cal Crutchlow 57 pts GBR HONDA CWM LCR Honda
8 Pol Espargaro 56 pts ESP YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
9 Maverick Vinales 52 pts ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
10 Dani Pedrosa 47 pts ESP HONDA Repsol Honda Team
11 Danilo Petrucci 44 pts ITA DUCATI Pramac Racing
12 Aleix Espargaro 38 pts ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
13 Scott Redding 30 pts GBR HONDA Estrella Galicia 0,0 Marc VDS
14 Yonny Hernandez 28 pts COL DUCATI Pramac Racing
15 Hector Barbera 16 pts ESP AVINTIA Avintia Racing
16 Loris Baz 14 pts FORWARD YAMAHA Forward Racing
17 Alvaro Bautista 11 pts ESP APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
18 Jack Miller 11 pts AUS HONDA CWM LCR Honda
19 Stefan Bradl 9 pts GER FORWARD YAMAHA Forward Racing
20 Michele Pirro 8 pts ITA DUCATI Ducati Team
21 Nicky Hayden 8 pts USA HONDA Drive M7 Aspar
22 Eugene Laverty 7 pts HONDA Drive M7 Aspar
23 Hiroshi Aoyama 5 pts JPN HONDA Repsol Honda Team
24 Mike De Meglio 2 pts FRA AVINTIA Avintia Racing
25 Alex de Angelis 1 pts ART Octo IodaRacing Team
26 Karel Abraham 0 pts CZE HONDA AB Motoracing
27 Marco Melandri 0 pts APRILIA Aprilia Racing Team Gresini