MotoGP: Vinales sikrer Yamaha deres første sejr i 25 løb

Søndag vandt Maverick Vinales det australske MotoGP på Phillip Island – en længe ventet sejr for Yamaha, der ikke har haft en kører øverst på skamlen siden Valentino Rossis triumf på Assen i 2017. 

Vinales sejrede overlegent i et løb, der i starten var en kaotisk affære med et væld af kørere fremme i føring på de første omgange. Marc Marquez holdt på pole position for fjerde løb i træk, men Danilo Petrucci var første mand i Doohan Corner – og sidste mand i næste sving. Siden var Alex Rins og Suzuki-kollegaen Andrea Iannone, Marquez, Jack Miller og hans mærke-kolega Andrea Dovizioso mere eller mindre kortvarigt i front.

Efter 5. omgang fik Johann Zarco et topfartsboost takket være slipstrøm fra både Miller og Marquez, men den øgede fart og sidsteøjebliks-korrektion fra Marquez førte til en dramatisk kollision mellem de to. Zarco styrtede voldsomt, mens den nykronede verdensmester blev på hjulene. Men bagstellet på Honda’en var ødelagt, og Marquez måtte udgå.

På 7. omgang gik Vinales, der startede som nummer 2, men var helt nede at vende på 10.-pladsen, forbi Dovizioso i den skarpe højde efter Lukey Heights, og herefter så Maverick sig ikke tilbage. Rossi lå en overgang på 2.-pladsen, men “The Doctor” havde ikke farten til at skænke Yamaha en 1-2 sejr, og især de to hurtige Suzuki’er gav Rossi problemer.

Efter løbet på Philip Island har Rossi skiftet ambition for 2018-mesterskabet. I stedet for at jagte 2.-pladsen, som Dovizioso foreløbig sidder på med et forspring på 15 point, har Rossi nu travlt med at forsvare sin samlede 3.-plads fra Vinales, der kun er 15 point bagud.

Næste MotoGP køres i den kommende weekend på Sepang-banen i Malaysia.

Resultat MotoGP Phillip Island:
1. Maverick Viñales Yamaha E 40’51.081
2. Andrea Iannone Suzuki I 00’01.543
3. Andrea Dovizioso Ducati I 00’01.832
4. Alvaro Bautista Ducati E 00’04.072
5. Alex Rins Suzuki E 00’05.017
6. Valentino Rossi Yamaha I 00’05.132
7. Jack Miller Honda AUS 00’06.756
8. Franco Morbidelli Honda I 00’21.805
9. Aleix Espargaro Aprilia E 00’22.904
10. Bradley Smith KTM GB 00’22.940
11. Karel Abraham Ducati CZ 00’34.386
12. Danilo Petrucci Ducati I 00’35.025
13. Scott Redding Ducati GB 00’36.348
14. Takaaki Nakagami Honda J 00’36.389
15. Xavier Simeon Ducati B 00’44.214
16. Thomas Luthi Honda CH 00’48.226
17. Jordi Torres Ducati E 01’04.965
18. Mike Jones Ducati AUS 01’19.817
19. Pol Espargaro KTM E 5 omgange
20. Hafizh Syahrin Yamaha MYS 9 omgange
21. Daniel Pedrosa Honda E 16 omgange
22. Marc Marquez Honda E 22 omgange
23. Johann Zarco Yamaha F 22 omgange

VM-stilling efter 16. at 18 løb:
1. Marquez 296, 2. Dovizioso 210, 3. Rossi 195, 4. Viñales 180, 5. Crutchlow 148, 6. Petrucci 137, 7. Iannone 133, 8. Zarco 133, 9. Lorenzo 130, 10. Rins