MOTORRAD Danmark nr. 3/2018 er på gaden

Juni/juli-nummeret af MOTORRAD Danmark er i handlen – og er du ikke allerede abonnent, bør du straks opsøge nærmeste tankstation eller kiosk og købe bladet. I nummer 3 2018 kan du bl.a. læse følgende:
 
· Syv superbikes på bane og landevej: Ducati’s nye Panigale V4 møder Aprilia RSV4 RF, BMW S 1000 RR, Honda FireBlade SP, Kawasaki ZX-10RR, Suzuki GSX-R 1000 RR og Yamaha YZF-R1 M

· Prøvekørsel af BMW F 750 GS og F 850 GS: Tyskernes mellemstore allroader er fuldstændig fornyet – bl.a. med en splinterny motor

· Prøvekørsel af Husqvarna Vitpilen: Vitpilen 701 markerer Husqvarna’s længe ventede genkomst som producent af gademotorcykler

· Prøvekørsel af Yamaha Tracer 900 GT: Den nye GT-udgave af Tracer 900 behersker både sport og touring, men formidler samtidig bunkevis af køreglæde

· Prøvekørsel af KTM 790 Duke: Målet var at bygge den bedste naked-bike i mellemklassen. Og meget tyder på, at det er lykkedes for KTM

· Prøvekørsel af Ducati Scrambler 1100: Vi har længe ventet på en storesøster til Ducati’s lille Scrambler. Nu er 1100’eren her, og den er en rigtig køremaskine
· Langdistancetest af Honda Africa Twin: 50.000 km er tilbagelagt, men mere end et par børnesygdomme blev det ikke til for den langbenede Honda
 
· Nye dæk i 2018: Vi prøvekører en stribe dæknyheder fra Bridgestone, Dunlop, Metzeler og Pirelli
· Yamaha-succes i Vejle: Der serviceres politimotorcykler og udvikles militærkøretøjer hos KS Motor i Vejle, som kunderne har fået lettere ved at finde, efter at det jyske Yamaha Center er flyttet til byens udkant
 
· Dansk designchef bag ny el-motorcykel: Michel Riis har tidligere siddet hos Yamaha i Japan og formgivet nye 2-hjulere. Nu er han chefdesigner på et internationalt elmotorcykel-projekt

Annonce

Annonce