Motorrad kører Ducati 899 Panigale

“Italiensk for begyndere” kan man måske ikke ligefrem kalde 899 Panigale, men Ducati’s nye mellemklasse-sportsmaskine er på alle måder mere tilnærmelig og medgørlig end sin fuldvoksne 1199-søster. Og en prøvekørsel af nyheden på Imola-banen bekræfter Ducati’s løfter om mere overskuelige kræfter, øget håndterbarhed og højere komfort.

Mini-udgaven af Superquadro-V2’eren yder 148 hk, og den er en inciterende og omdrejningsvillig sag, men overrasker især med et imponerende mellemområde. Takket være kortere akselafstand, stejlere kronrørsvinkel og et smallere 180/60-bagdæk (1199 kører med 200/55 bag) styrer 899’eren hurtigt ind i Imola’s snævre chikaner og 2.-gears kurver, men den er samtidig stabil i de hurtige 4.- og 5.gears sving.

899 Panigale har som standardudstyr tre køreprogrammer, traction control, motorbremsestyring, quickshift og ABS. Den fås i mathvid og i klassisk Ducati-rød. og den er i butikkerne i november. Prisen er i øvrigt også nemmere at have med at gøre: 296.995 kr. Panigale 1199 ABS er ca. 90. 000 kr. dyrere.

Læs hele prøvekørslen af Ducati 899 Panigale i næste nummer af Motorrad.

Annonce

Annonce