Nimbus og 6-cylindret BMW vinder Custom Bike-VM

Nimbus cutFreddie “Krugger” Bertrand fra Belgien løb med hovedpræmien i 2014-udgaven af AMD World Championship Custom Bike Building, som blev afholdt ved den netop overståede Intermot-udstilling i Køln. Krugger vandt Freestyle-klassen med mesterværket “Nurb’s”, drevet af en BMW K1600-motor, og han slog dermed 69 andre bygherrer fra 22 lande.

BMW havde inviteret Krugger til et samarbejde, og da en kunde henvendte sig med et ønske om en special med motor fra det tyske mærke, slog han to fluer med ét smæk i form af det Art Deco-inspirerede projekt, som ikke bare bruger BMW’s 6-cylindrede rækkemotor, men også bevarer al motorcyklens elektronik, herunder indsprøjtning og ABS. Sidstnævnte er særlig overraskende, fordi BMW-bremserne er afløst af Kruggers foretrukne Beringer fra Frankrig.

Freestyle 1st cutFeltet rummede mange finurlige kreationer, men vi bemærker især nummer tre i Freestyle-klassen. “Fiat Abarth” fra North Coast Customs i Italien er bygget omkring en Fiat 500-motor parret med en Rivera Primo-gearkasse. Manden bag, Francesco Bella, har desuden skabt en unik forende med justerbar kronrørsvinkel.

Endelig må vi danskere ikke glemme at hylde vinderen i klassen Retro Modified. Tomáš Turner er indehaver af TMT Moto i Tjekkiet, han blev nummer to sidste år, og han kom stærkt igen her i 2014 med en Nimbus-motor fra 1951 monteret i en Harley-ramme.

Her er samtlige vindere i de fem klasser:

FREESTYLE CLASS
1 Krugger Motorcycles – “Nurb’s”
2 Veikko Sikkio – “WSA”
3 North Coast Custom – “Fiat Abarth”
4 Rough Crafts – “Graphite Speedster”
5 Paul Milbourn – “Nut Cracker”
6 Thunderbike – “Unbreakable”
7 Eddie Gustafsson – “Speedy”
8 Riverside Motocyclettes – “Knock Out”
9 Valtoron – “La Bestia”
10 CF Costruzione Mecchaniche – “Sex Metal”

RETRO MODIFIED CLASS
1 TMT Moto – “Nimbus 4”
2 Lucky Cat Garage – “Sprintbeemer”
3 Abnormal Cycles – “Chicca”

MODIFIED HARLEY-DAVIDSON CLASS
1 One Way Machine – “Brougham”
2 Hot Dreams Barcelona – “Rocket”
3 Thunderbike – “TBR”

STREET PERFORMANCE CLASS
1 Riverside Motocyclettes – “Springster”
2 Sapka Muvek – “Buell”
3 Lobo Motive – “Lobo 3”

CAFE RACER CLASS
1 Crazy Racers – “750 CR”
2 Inglourious Basterds Cycles – “Madiba Benelli 600 Sport”
3 Kingston Custom – “Tom Sawyer”