Nu er Pilot Road 4 på banen

Pilot Road 4Michelin Pilot Road 3 høstede stor anerkendelse specielt for sine egenskaber på våd asfalt. Nu er afløseren på vej ud i butikkerne, og med Pilot Road 4 lover Michelin bedre præstationer på flere fronter. Både stabilitet og styrevillighed er forbedret, og på tør bane med en omgangstid omkring 1.10 siges Pilot Road 4 at være 1 sekund hurtigere end Pilot Road 3. Det samme gælder på våd bane. Bremseevnen på våd asfalt er uændret, men det nye dæk, som har et par procent mindre mønster over slidbanen, skulle holde hele 20 procent længere.

Det nye Michelin-dæk fås i de tre varianter Pilot Road 4 Standard (f.eks. til Yamaha XJ6 og Suzuki Bandit 1250), Pilot Road 4 GT (f.eks. til BMR R 1200 RT og Yamaha FJR 1300) og Pilot Road 4 Trail (f.eks. til BMR R 1200 GS og Suzuki V-Strom 1000).

Mere info om dimensioner og priser på www.duells.dk