Ny dansk trackday-guide

TrackdayguidePå nettet kan du finde information om trackdays-arrangementer på arrangørernes egne sider og enkelte hjemmesider, som prøver at samle op på alle udbydernes tilbud. Men nogen egentlig guide til begynderen og den mere erfarne trackday-kører har indtil nu ikke kunne findes i en samlet dansk udgave. Den kommer til gengæld nu takket være trackday-entusiasterne Dick Peters og Søren Obel.

På trackdayguiden.dk kan du fra den 27. marts finde information på dansk omkring trackdays, og guiden vil både henvende sig til begynderen og dem, som har prøvet det før. Begynderen har ofte spørgsmål som f.eks., hvordan kommer jeg i gang, hvad kræver det, og hvem arrangerer trackdays. De mere erfarne ønsker i højere grad information om, hvilke baner der er gode, og hvad der skal til for at blive bedre. Begge dele vil Trackdayguiden.dk hjælpe med svar på. For dem, som er i gang og har prøvet trackdays før, vil Trackdayguiden.dk bl.a. kunne tilbyde information om baner og rating af disse, orientering om trackdays-arrangementer, artikler om gadgets samt give mulighed for at møde andre kørere på makkerbørsen og få gode råd fra eksperter.

Se mere på www.trackdayguiden.dk

Annonce

Annonce