Ny scrambler-klassiker fra Moto Guzzi

MC16_MOG_Stornello_2V7 II Stornello er navnet på denne nye retro-scrambler fra Moto Guzzi. Det tekniske grundlag kommer logisk nok fra V7 II, men her er den luftkølede 744-kubikker med 48 hk endnu mere smidig i sin måde at trække på. Den semiterrængående stil er gennemført med grovmønstrede dæk på egerhjul, det lange og flade sæde og den oplagte 2 i 1-udstødning fra Arrow.

MC16_MOG_Stornello_1V7 II Stornello mangler heller ikke de obligatoriske nummerskiver, der ligesom for- og bagskærm er i børstet aluminium. Fodhvilerne uden gummi er desuden ekstra brede, så støvlerne ikke smutter, når du fræser ud over markerne. Lakeringen i hvid og rød er i øvrigt inspireret fra Stornello 125 Scrambler årgang 1972. Prisen er 146.999 kr.

Annonce

Annonce